skip to Main Content

solnedgangSøenCut

Om mig

Jeg har været selvstændig i over 20 år og en helt central del af mit virke og min største motivationsfaktor er at arbejde med og hjælpe andre mennesker. Mit omdrejningspunkt har derfor i mange år været coaching, personlig udvikling, trivsel og sundhed. De seneste år har fokus været på: optimering af omgivelser for personer med demens.

Da min far kom på plejehjem med Parkinson og demens, blev det klart for mig, at de fysiske rammer, der tilbydes mange steder, trænger til forbedring og nytænkning. Jeg har derfor med stor iver indsamlet og gennemgået forskningsresultater og litteratur vedrørende demens og de fysiske rammer. Hvorledes kan optimale omgivelser inde og ude bidrage til trivsel?

Jeg har deltaget i workshops og seminarer i Danmark, Holland, England og taget kursus hos SBI.

Jeg brænder for at bidrage til mere trivsel på plejehjem, så det kan blive et godt sted at bo, besøge og arbejde.

I 2016 blev jeg uddannet til at undervise i billedstøttet kommnikation af Rosemary Hurtley fra 360 Standart Framework.

Jeg er oprindelig uddannet Sprøk/Business, Language and Culture fra CBS. Studier og jobs har i tidens løb medført bopæl i Schweiz, Frankrig, Spanien og USA.
I 2007 blev jeg Enneagram Master Coach her i Danmark. Denne uddannelse blev i 2007 suppleret på Boston Business School. I 2010 og 2011 læste jeg Positiv Psykologi på DPU Folkeuniversitetet i Emdrup.

Efter at jeg startede min virksomhed i 2006, har jeg desuden uddannet mig indenfor holistisk sundhedsrådgivning (Health Creation). Den holistiske tilgang går godt i tråd med min uddannelse i Traditionel Kinesisk Medicin/Akupressur fra 1999. Udover dette har jeg gennem årene taget en mængde kurser i ind- og udland, vedrørende personlig udvikling, meditation og håndtering af stress og angst.

I 2013 blev jeg certificeret Goal Mapping Practitioner af Brian Mayne.

SAMARBEJDSPARTNERE

Rosemary Hurtley MSc, Dip COT, FRSA

Arkitekt MAA Tomas Engelbrechtsen

Arkitekt MAA Peter Reumert

Grönska terapihavedesign ved Mia Ebsen

K-Konsult ved bygningskonstruktør Pernille Emborg

Gentofte

Back To Top